Den store bæredygtigheds guide: Hvad er bæredygtighed?

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed. Et begreb som vi tit hører i vores hverdag. Hvilken betydning har bæredygtighed, og hvornår kan man benytte sig af bæredygtighed?

Bæredygtighed betyder at imødekomme vores egne behov, uden at gå på kompris med vores kommende generationers evne til at møde deres egne behov. Udover naturressourcer har vi også brug for sociale og økonomiske ressourcer. 

Bæredygtighed er ikke kun at ‘man går op i miljøet’. Indlejret i de fleste definitioner af bæredygtighed, finder vi også bekymringer for social retfærdighed og økonomisk udvikling.

Hvor kommer bæredygtighed fra?

Begrebet ‘bæredygtighed’ stammer tilbage fra 1987. Begrebet har sin oprindelse fra rapporten “Our common future” som er udgivet af “Brundtland Comission” – og målet med rapporten var at vise vejen til en fremtidig udvikling.

Rapporten definerer bæredygtighed således:

“Udvikling som opfylder de nuværende generationers behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”

Typer af bæredygtighed

Typer af bæredygtighed

Bæredygtighed er en holistisk tilgang, der tager højde for økologiske, sociale og økonomiske dimensioner ved at erkende, at alt skal være betragtes sammen for at finde varig velstand.

Økonomisk bæredygtighed

I den cirkulære økonomi bliver ressourcerne inde i et kredsløb. Det kan eksempelvis være, at en virksomhed producerer et produkt ud af materiale, der kan genanvendes

Hvad er Social bæredygtighed?

Social bæredygtighed handler bl.a. om universelle menneskerettigheder, og at grundlæggende fornødenheder skal være tilgængelige for af alle mennesker, således at de kan have et sundt og sikkert familieliv.

Social bæredygtighed for virksomheder handler faktisk også om, at identificere og styre virksomheders indflydelse, positive såvel som negative, på mennesker. Kvaliteten af en virksomheds forhold og engagement med dets interessenter er kritisk. Direkte, eller indirekte, påvirker virksomheder hvad der sker med medarbejdere, arbejdstagere i værdikæden, kunder og lokalsamfund, og det er vigtigt at styre konsekvenserne proaktivt.

Virksomheders sociale licens til at operere afhænger meget af deres sociale bæredygtighedsindsats. Derudover kan en mangel på social udvikling, herunder fattigdom, ulighed og svag retsstat hæmme forretningsdrift og vækst.

Hvad er økologisk bæredygtighed?

Økologi som vi kender det i dag, er faktisk ikke et videnskabeligt begreb. Det er en samlebetegnelse for nogle særlige kriterier for bæredygtig fødevareproduktion og et mere skånsomt forhold til naturen.

Økologisk bæredygtighed betyder, at vi også tager hensyn til naturen, så miljøet får de bedste betingelser. Dermed mindsker vi de ressourcer der er til skade for dyr og planter således at de hverken bliver udryddet eller truet. Eksempelvis er fraværet af pesticider med til at skabe bedre levevilkår, som der i landbruget bruges til, at bekæmpe ukrudt, insekter og svampe med, men også for de dyr der lever af dem. 

Økologisk bæredygtighed har ikke nødvendigvis noget med økologi at gøre.

Et eksempel på økologisk bæredygtighed kunne være, at man opretter nationalparker, som beskytter dyr og planter.

Bæredygtig virksomhed

En ‘bæredygtig virksomhed’ er med til at tage et medansvar for miljøet, for børnearbejde og andre globale sager, der uden tvivl er vigtige. Virksomheder er nu om dage stærkt motiverede for at kommunikere med en grøn profil. Dette skyldes at virksomhederne ønsker at fremstå ansvarlige og dermed tiltrække kunder, investorer etc. 

FN’s 17 Verdensmål

FN har med de 17 Verdensmål skabt en målsætning om, at både borgere, virksomheder og myndigheder skal skabe bæredygtige løsninger og understøtte en bæredygtig fremtid.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

FN's verdensmål

Mange danske virksomheder står allerede stærkt i forhold til at kunne levere konkrete løsninger på de udfordringer som Verdensmålene adresserer. 

Udenrigsministeriet har for nylig anslået, at Verdensmålene frem mod 2030 kan skabe forretningsmuligheder på op til 400 milliarder kr. for danske virksomheder, der har de bæredygtige løsninger som skal til.

Virksomheder bliver mere bæredygtige

Det ses at flere virksomheder i højere grad går op i deres CSR og tilgang til bæredygtighed. Dette er som følge af at der ses en større efterspørgsel på miljøvenlige produkter/services, samt at der foretages lovgivning fra EU, som eksempelvis forbyder engangsplast. Et andet eksempel er den meget omtalte flyindustri. IATA har som en af de højest prioriterede opgaver, et særligt fokus på reduktion af emissioner og flyselskaber udskifter/indkøber nye fly som bruger 15% mindre brændstof, sammenlignet med tidligere flymodeller.

Danmarks hurtigst voksende bæredygtige shop

Som en af Danmarks hurtigst voksende bæredygtige shops, er vi stolte af at fremme en grønnere livsstil. Når du handler hos Bambui, får du ikke blot et produkt. Du er med til at støtte en bevægelse, som fremmer en bæredygtig livsstil. Et eksempel er vores bæredygtige bambus sugerør, som er økologiske, pesticidefri og genanvendelige. Ved brug af bambus sugerørene er du bl.a. med til at:

  1. Skåne miljøet for affald
  2. Bruge sugerør som er kemikaliefrie og antibakterielle
  3. Bruge et bæredygtigt bambus materiale, som kan komposteres i naturen.

Husk, du kan altid læse med på vores blog som omhandler emner som afskaffelse af plastik, bæredygtigt forbrug og meget mere!

SHOP bæredygtigt

Vi brænder for et tidsløst og bæredygtigt design, der altid kan genanvendes. Vi håber du kan lide vores grundværdier og vil være med til, at gøre en grøn forskel.