Sådan kan du leve et mere bæredygtigt liv

Små bæredygtige skridt, store forandringer.

Hvordan kan vi leve et mere bæredygtigt liv? I den seneste årrække er vi som individer blevet bombarderet med dommedagsprofetier, når det kommer til klimaet. Og der er da heller ingen tvivl om, at det står skidt til. Uddør sommerfuglene? Kommer mine børnebørn til at kunne rejse rundt i verden? Og kommer vi overhovedet til at opfinde de nødvendige teknologier, der skal redde os ud af den globale krise?

Det er alle spørgsmål, mange fortvivlede mennesker stiller sig selv i disse år, og det er med god grund. Disse spørgsmål kan dog virke ufatteligt uoverskuelige, og du kan som enkeltperson ikke redde hele Jorden selv.

Hvis du er bekymret over for klimaets udvikling, handler det derfor om at starte i det små og gøre det, man rent faktisk kan gøre noget ved. Læs med her og find ud af, hvordan du som individ kan leve et mere bæredygtigt liv og tage små skridt i den bæredygtige retning.

Bambus er det nye sort

Vi lever i en verden, hvor vi har brug for ting og sager. Sådan er det bare. Vi har brug for en bæredygtig tandbørste til at holde vores tænder rene, en dyne til at holde os varme i de kolde vintre og en masse andre ting, vi sådan set bare tager for givet. Vi tænker sjældent over, at de ting, vi køber, har en enorm stor indflydelse på miljøet og klimaet.

Nogle produkter er dog mere skadelige, og det er der særligt en årsag til – nemlig materialet. Det kommer fuldstændig an på, hvilke materialer der benyttes, om indvirkningen på klimaet er markant eller ej. I forlængelse heraf kunne man passende spørge sig selv, om der så findes materialer, der ikke har en specielt stor indvirkning på klimaet? Svaret er ja.

Bæredygtigt og genanvendeligt materiale

Forestil dig et materiale, der er genanvendeligt, behageligt og brugbart i et hav af sammenhænge. Det behøver du faktisk ikke engang at forestille dig – det findes nemlig allerede.

Bambus er et materiale, der er kommet for at blive, når man snakker genanvendelighed, bæredygtighed og fremtid. Bambus er et glimrende alternativ til plastik, som bekendt ikke er det mildeste materiale over for klimaet.

Derfor kan du med fordel begynde at investere i bambusprodukter. Uanset om du er på udkig efter en ny baby bambus tanktop, genanvendelige sugerør eller noget helt tredje, er det muligt at købe en bambusudgave af produktet. Med denne mulighed, som bambus giver, kan du derfor fortsætte med at købe de ting, du elsker – og desuden gøre det med god samvittighed. Bambusprodukterne er, udover deres gavnlige elementer i forhold til bæredygtighed, super behagelige og er på mange måder stærkere og sundere end de traditionelle materialer såsom plastik.

Har du styr på transporten?

Et andet aspekt af tilværelsen, som virkelig også har en indvirkning på miljøet og et bæredygtigt liv, er vores transport. Med den verden, vi har kreeret, transporterer vi os rundt konstant.

Du skal på arbejde, børnene skal hentes, og der er familiefødselsdag i den anden ende af landet. Alle disse begivenheder kræver en form for transport – der er dog forskellige måder du kan transportere dig rundt på. Hvis du er nogenlunde ligesom andre, er sandsynligheden for, at du kører rundt i en forurenende bil, ret stor.

Du tænker måske, at det er i orden, så længe alle de andre også gør det, men det er en farlig tanke at have. Hvis du er i stand til at gå forrest i kampen for bæredygtighed, er det bare med at gøre det – og når det kommer til transport, er mulighederne for at gøre lige netop det mange.

Sådan kan du forurene mindre

Men hvordan kan du så ændre din adfærd i en positiv og bæredygtig retning, når det kommer til transport? Svaret er relativt simpelt, så det handler bare om at være villig til at omstille sig. Du har overordnet set tre måder – som både er overskuelige og mulige – hvorpå du kan ændre dine transportvaner til noget bedre.

  • #1: For det første kan du vælge at gå og cykle meget mere, end tilfældet er nu. Du kan beholde din forurenende bil, så du har muligheden for at bruge den, når det er nødvendigt. 
  • #2: For det andet kan du vælge at bruge offentlig transport i et meget større omfang. Offentlig transport udleder markant mindre Co2 pr. rejsende end en forurenende personbil. 
  • #3: For det tredje – og uden tvivl den mest ambitiøse af alle løsninger – kan du vælge at investere i en elbil. Med god samvittighed kan du komme hurtigt frem og tilbage. Og du får endda en suveræn køreoplevelse.

At forbedre sin transport i forhold til dens klimaaftryk er altså en meget individuel sag, og det er op til dig at finde ud af, hvilken metode der passer bedst til dig og din situation.

Vi har desuden skrevet et indlæg om verdens top 5 mest bæredygtige byer, så du kan helt sikkert finde noget inspiration derpå.

Genbrug, genbrug og atter genbrug

Genbrug er med stor sandsynlighed et ord, du har hørt rigtig mange gange i de sidste par år, og det er der en god grund til. Genbrugsbølgen hersker i det danske land. Genbrugsbutikker dukker op mange steder, producenter får øjnene op for det godgørende koncept, og det er så småt ved at gå op for folk, at vi er nødsaget til at genbruge nogle af de mange begrænsede naturressourcer. Denne tendens er positiv, men målet er ikke i nærheden af at være noget – man kan nærmest påstå, at kampen først lige er gået i gang.

Grunden til genbrugets nødvendighed er simpel: Vi bruger for mange begrænsede naturressourcer. Det vil altså sige, at desto mere vi kan genbruge, desto mindre er vi nødsaget til at producere. På den måde kan vi – hvis vi sammen trumfer en mere genbrugsfikseret købsadfærd igennem – opnå et langt mindre produktionsniveau, end det vi ser i disse år. Men hvad betyder det egentligt at genbruge? Faktisk findes der forskellige former for genbrug. Man kan overordnet sige, at følgende former findes: 

Direkte genbrug

Direkte genbrug er kort fortalt, når du afleverer dine gamle par bukser til din fætter, der så bruger dem i et par år, indtil han afleverer dem videre igen. Det er fin form for genbrug, da produktet passerer fra forbruger til forbruger, uden at der skal produceres et nyt produkt.

Indirekte genbrug

Indirekte genbrug er lidt mere en kompleks størrelse. Her handler det om at genbruge materialer. Visse materialer har selvfølgelig større genanvendelighed end andre – for eksempel er bambus et meget let-genanvendeligt materiale. Det vil sige, at det er let at omforme til nye produkter efter brug, og at en stor del af materialet kan bruges igen. 

Spis grønnere, spis lokalt.

Endnu et aspekt, du er nødt til at have med i baghovedet, hvis du overvejer at bevæge dig mod et mere bæredygtig liv, er din kost. Selvom du måske ikke tænker så meget over det, når du vandrer rundt nede i supermarkedet og går indkøbslisten igennem, så har dine kostvaner massiv betydning for vores klode – faktisk er det et af de områder, hvor du kan gøre mest for at bevæge dig i en bæredygtig retning. Dog kræver det en vis indsats – ligesom alle de andre aspekter – men hvis du er fast besluttet, er der gode point at hente på samvittighedsskalaen. 

Ingen er i tvivl om, at kød er mere skadeligt for vores klima end grøntsager. Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvis vi tager udgangspunkt i køer, så kan det lidt forsimplet forklares ved, at køer skal bruge et større areal, de skal bruge en masse vand og skal have en masse foder for at vokse sig store. Det er altså en af grundene til, at der bruges 15.000 liter vand for at producere ét kilo oksekød, hvorimod der for eksempel ”kun” bruges 300 liter vand på at producere et kilo kartofler.

Hvis du vil omlægge din kost med bæredygtighed i fokus, er der derfor meget, der taler for at du i højere grad skal bruge tid i frugt- og grøntafdelingen frem for at bruge tid i slagterafdelingen, når du handler ind.

Bonustip til et mere bæredygtigt liv

Hvis du, ligesom en meget stor del af den danske befolkning, elsker at drikke kaffe kaffe, er der et lille sidste tip til dig: Køb en kaffekop.

Dog skal det ikke være en hvilken som helst kaffekop. Nej, det skal være en genanvendelig to-go-kop, du kan have med overalt. Uanset om du er på arbejde, på farten eller i fitness, er der en stor sandsynlighed for, at du lige skal have en kop kaffe. Med sådan en kaffekop undgår du at bruge mange unødvendige plastikkrus, og så har du bevæget dig et lille skridt mere i den bæredygtige retning.

SHOP bæredygtigt

Vi brænder for et tidsløst og bæredygtigt design, der altid kan genanvendes. Vi håber du kan lide vores grundværdier og vil være med til, at gøre en grøn forskel.