Plastik

Plastik i havet – [Så galt går det, faktisk]

Plastik-i-havet-skildpadde

Plastik i havet gør harmfuld skade på dyr

Konsekvenserne af vores enorme forbrug af engangsplastik sætter sit præg på vores strande, kyster og i havet. Plastikken forurener i den grad de syv verdenshave, og med det nuværende forbrug, risikerer vi at alt plastik i havet vil veje mere end alle fisk, i løbet af 2050.

Plastikken har altså store konsekvenser for især dyrelivet i havet, og ifølge Greenpeace er mindst 267 forskellige dyrearter påvirket af plastik. Dyrene har enten spist plastikken, eller blevet viklet ind i det. Man skønner at plastikaffald på årsbasis dræber mere end 100.000 uskyldige havpattedyr, og millioner af fugle & fisk.

Dyrene i havet bliver værst ramt

Dyrene får eksponering mod kemikalierne fra plastikken, hvilket kan være livsfarligt – både for dem og for os mennesker. Vi bliver nemlig også eksponeret for kemikalierne, når det ender i havet. Det gør vi nemlig når vi spiser ting der kommer fra havet. Man ved faktisk reelt ikke endnu, om mikroplastik er et reelt sundhedsmæssigt problem for mennesker.

Man ved dog, at en europæer ubevidst indtager op til 11.000 stykker mikroplast om året, bare ved at spise skaldyr. Derudover kommer der også mikroplastik fra dyr som torsk og sild, som i den grad bliver indtaget herhjemme ved påske- og julefrokostbordene. Og som tidligere nævnt, risikerer vi altså derved at indtage diverse kemiske stoffer.

Mikroplastikken fungerer faktisk som en slags svamp, for alle de eksisterende kemikalier der findes i havet. Det samler sig på grund at havstrømmene, og det bliver dermed til 5 store områder i verdenshavene. 

Plastikskolen: Jordens 5 plastiksupper - (fra Plastic Change)

Det skønnes at omkostningerne forbundet med affald i havet er mellem 259 mio. euro og 695 mio. euro, primært for turisme- og fiskersektorerne.

Plastikkens vej til havet 

Der findes mange forskellige måder, hvorpå plastikken på tragisk vis ender i havet.

FN’s miljøprogram og miljøorganisation, UNEP, vurderer i en rapport fra 2016, at globalt set, stammer 80% af det affald, som ender i havet, fra aktiviteter som foregår på land. Her er der tale om f.eks. lossepladser, industri, udledning fra stormflodsafløb, ubehandlet spildevand og turisme.

De resterende 20% stammer fra aktiviteter til havs. Dette indebærer blandt andet fiskeri, containertransport, færger og krydstogtskibe samt offshore industri som olie- og gasplatforme.
Listen kan sagtens brydes endnu mere op, og så bliver den først rigtig lang.

Der er også blevet lavet en gennemgående analyse af, hvor meget hvert enkelt land i verden bidrager med af plastikaffald. Her er det Kina som topper listen – ikke så overraskende, taget deres antal af indbyggere i betragtning.
Derudover kan man via en anden gennemgående analyse, se hvor meget plastikemballage der genbruges, afbrændes og deponeres på land, for derefter at ende i havet.
I nedenstående illustration, er det blevet illustreret hvor alt plastikken havner henne. 

hvor kommer plastik fra - illustration fra eunomia

Koralrev tager skade af plastik i havet 

En række forskere har undersøgt over 125.000 forskellige koraller i Stillehavet. Dette er hjemstedet for mere end halvdelen af jordens koralrev, og her fandt forskerne ud af noget meget tankevækkende. 89% af de koraller, som har været i kontakt med plastik, var syge. Modsat de plastikfrie rev – her var kun 4% af korallerne syge.

Derudover kan korallerne også tage skade af plastik indefra. Der sker nemlig det med plastik når det ender i havet, at det bliver nedbrudt over lang tid. Her bliver der til mikroplastik, som korallerne altså spiser. Nyere forskning fra det internationale tidsskrift Marine Pollution Bulletin, viser at korallerne rent faktisk synes plastik smager godt.

Udledning af mikroplastik

Så derfor kan selv den mindste udledning af mikroplastik være livsfarlig for koraller. Forskerne har lavet forsøg, som viser at de foretrækker forskellige typer af plastik. Man kan altså sige, at plastikproducenter har skabt junk-food for koraller. 

Thomas Kirk Sørensen, som er seniorhavbiolog hos WWF Verdensnaturfonden, har udtalt følgende: ”Koraller er meget følsomme dyr, og plastik kan være bærer af mange mikroorganismer, som kan være skadelige for koraller. Hvis en koral kommer i kontakt med plastik, kan den få en infektion svarende til koldbrand. Og infektionen kan desværre sprede sig til resten af koralkolonien”

Grønne og bæredygtige produkter

Bambui Bambus bestik (Komplet Sæt)

DKK148.00 Inkl. Fri fragt

4 stk. Bambui bambus tandbørster til familien

DKK148.00 Inkl. Fri fragt

Bæredygtige Bambui bambus sugerør inkl. børste og pose

DKK149.00 Inkl. Fri fragt

Så hvad skal der gøres i kampen mod plastik?

Derfor er det altså tydeligt, at vi er nødt til aktivt at gøre noget, for at bekæmpe vores plastikforbrug. For selvom mange af os synes vi er gode til at få sorteret vores plastikaffald, er der stadig enormt meget af det som ender i havet.
EU-Kommissionen har udarbejdet en top 10 over engangsplastikemballage fundet på strandene.

engangsplastik på strandene

Som det kan læses ud fra tabellen, bliver alle produkter markeret med gul snart forbudt, da alternativer bliver tilgængelige. Som alternativ til engangsservice og sugerør, kan du blandt andet købe Bambus Bestik og Bambus Sugerør hos Bambui.

Det er dog bekymrende, at ud af de 10 forskellige punkter, findes der kun ikke-plastik alternativer til 3 af dem. Derfor er det vigtigt, at du som forbruger er opmærksom på dit eget forbrug af plastik, samt hvordan du skiller dig af med det. Derudover kan du altid påvirke de personer du omgås med, og oplyse dem om faren ved ikke at håndtere plastikaffaldet på en bæredygtig måde. Vi har også lavet et blogindlæg, som giver dig 2 gode grunde til at afskaffe plastik.

Skriv et svar