Sådan kan du stoppe madspild

Facts om madspild: derfor skal madspild stoppes

Madspild har varet alt for længe, og koster mange penge. Får dette også nogle klokker til at ringe hos dig? 

På et helt år koster madspild de danske husholdninger 16 milliarder kroner om året. Ja, det var milliarder. Det svarer til at en gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og 2 børn smider mad ud for 10.000 kroner om året. Det er 10.000 kroner, som kunne være brugt til børnenes opsparing, rejser, eller noget helt tredje. Og for at sætte det i relief, svarer det også til 20% af familiens samlede udgifter til mad, som er baseret på værdien af et private forbrug af fødevarer, som er på 80 milliarder kroner. Det årlige madspild svarer til mad, til ca. en million danskere om dagen.

Det vurderes, ud fra tal fra Politiken og Landbrug & Fødevarer, at en husstand med 1 person smider 98,8 kilo mad ud om året, hvor en husstand med 4 personer smider 57,2 kilo mad ud. Man ser altså en sammenhæng mellem antallet af personer i husstanden, samt den mængde mad der bliver smidt ud. Dette hænger nok sammen med, at der er flere personer til at spise maden i en husstand på 4, end der er i en husstand på 1.

Hvad er madspild?

Madaffald er alt affald, der stammer fra mad og det kan opdeles i to grupper:  madspild og øvrigt madaffald.

Madspild er den mad og de fødevarer, der kunne være spist af mennesker, men som i stedet bliver smidt ud. Man kan sige, at maden går til spilde. Brød, bananer med en sort plet, en slatten gulerod og rester af middagsmad er eksempler på madspild i hjemmene. Vi kunne altså have spist maden, men det bliver til madspild. Måske fordi vi køber mere, end vi har brug for. Eller også fordi vi laver mere mad, end vi kan spise.

Øvrigt madaffald er det vi skærer fra maden, fordi det ikke kan spises. Æggeskaller, bananskræller, sten fra blommer og knogler er madaffald.

Hvornår opstår madspild?

Hvor sker madspildet?

✔ Under indkøbet, hvor du virkelig skal holde igen. Planlæg og skriv indkøbslister.

✔ Under opbevaring, hold vågent øje med holdbarheden.

✔ Under tilberedningen, vær omhyggelig med ikke at tilberede for meget og prøv at udnytte varerne fuldt ud, som oldemor gjorde.

✔ Efter måltidet, vær hurtig til at redde resterne ind på køl og frys.

Hvordan kan vi stoppe madspild?

Vi ved godt at madspild kan være svært at undgå, da man ikke altid har plads i enten fryseren eller køleskabet, og noget mad kan være besværligt at gemme. Vi giver derfor dig nogle af vores bedste tips og erfaringer, til at skære ned på madspildet og få en mere bæredygtig livsstil

Organiser dit køleskab

Hvis du udnytter dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe på den mest praktiske måde, kan du undgå rigtig meget madspild. Du kan være smart og stjæle lidt inspiration fra supermarkederne. Dette kan du gøre ved at stille de ældre og åbne fødevarer forrest, og helst i øjenhøjde. På den måde bliver du gjort opmærksom, hver gang du åbner køleskabet, på hvilke fødevarer der er ved at løbe ud. 

Gem resterne – glem dem ikke

Gem en hylde i køleskabet eller fryseren til dine rester. Prøv derudover at tænke resterne ind i den resterende madlavning, uanset om det er til hverdag, gæster eller påske- og julefrokoster. Opbevar resterne et sted, hvor de bliver gemt, men ikke glemt. 

Spar penge på resterne

Mange familier kan have en tendens til at smide rester ud. Dette er som regel hvis de ikke har lyst til at spise det samme to dage i træk. Vi skal dog generelt prøve at ændre denne holdning, da man ofte kan bruge maden i nye retter. Prøv at tænk på restemad som bonusmad. Du sparer penge ved ikke at købe mere mad, du sparer tid ved ikke at skulle i supermarkedet, samtidig med at du gør miljøet en kæmpe tjeneste.

Hold øje med datomærkninger

Kender du forskellen på sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til eller bedst før?
Sidste anvendelsesdato bruges oftest på fersk kød, fisk, kylling osv., og denne slags fødevarer skal helst ikke spises efter datoens udløb. Du kan dog altid fryse maden ned, hvis du kan se at du ikke når at få brugt det inden udløbsdatoen, for derefter at bruge det på et andet tidspunkt.
Bedst før/mindst holdbar til bruges oftest på ris, pasta, chokolade, knækbrød osv. Du kan næsten altid bruge maden, selv efter denne dato. Er du i tvivl om det kan bruges, er det altid en god idé enten at lugte eller smage på maden. Det betyder jo trods alt bedst før og ikke værst efter

Udnyt teknologien – brug apps til at stoppe madspild

Vi lever trods alt i 2019, så det er næsten umuligt for os at komme udenom teknologi. Og der er faktisk nogen, som udnytter teknologi til at stoppe madspild – og tak for det!
Her hos Bambui er vi rigtigt glade for appen Too Good To Go, som ”redder” måltider fra restauranter, bagere, supermarkeder og meget mere!
Det er et virkelig smart koncept. Lad os f.eks. sige du allerede på forhånd ved du ikke orker lave aftensmad i morgen, så kan du gå ind i appen og ”redde” et måltid fra en restaurant.
På den måde sparer du tid og penge, og både du og restauranten er med til at stoppe madspild – win/win! 

SHOP bæredygtigt

Vi brænder for et tidsløst og bæredygtigt design, der altid kan genanvendes. Vi håber du kan lide vores grundværdier og vil være med til, at gøre en grøn forskel.